Messehagler & Pixel-kunst
Af: Birgitte Sabra
Det er kun få forundt at skabe messehagler til danske kirker, men væver Berthe Forchhammer er en af de udvalgte, som tilbagevendende får æren. Berthe Forchhammer har nemlig en ekstraordinær fin fornemmelse for det gamle vævekunsthåndværk, hvorigennem hun skaber sine smukke værker. Ifølge Berthe Forchhammer ligger den store udfordring omkring kirketekstilerne i, at liturgien både i valg af farver og motiver skal forholde sig til den enkeltes kirkes specifikke rum – en fantastisk niche, som Berthe Forchhammer dyrker med nænsom hånd.
Berthe Forchhammer skaber udsmykningstekstiler og gobeliner til både private og offentlige rum og er kendt for sine værker på Dansk Gobelinkunsts fantastiske udstillinger i Rundetårn, København og på Hjørring Kunstmuseum. Et af Berthe Forchhammers nok mest berømte værker – Pixels - er vævet på computerstyret væv på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk. Motivet forestiller et udsnit af en høstanemone, der elektronisk er forstørret igen og igen. Tæppet har vakt stor opmærksomhed på grund af dets modernistiske udtryk, der har været med til at slå Berthe Forchhammer fast som en respekteret kunstner, man bør holde øje med. Skabelsen af det fantastiske damaskstof til bispekåben i Skt. Clements Kirken i Århus er et andet af Berthe Forchhammers værker, som kommer til at gå over i historien. Biskekåben, der vævemæssigt er lidt af et mesterværk, er nemlig tegnet af selveste Hendes Majestæt Dronning Margrethe.
Berthe Forchhammer elsker at udfordre sig selv med nye eksperimenter. I serien Striber til Stol og Krop eksperimenteres med uldgarners naturlige evne til at krympe ved varmechok, hvorved traditionelt stribet stof omdannes til organisk udseende mønstre. Af stoffet er der bl.a. blevet skabt en smuk kjole, designet af Thomas Winkler. Kjolen er aktuelt på Biennalen for Kunsthåndværk og Design på Koldinghus i Kolding 4.maj - 29.juli. I Striber til Stol og Krop er uldcrepen samt klassiske kamgarner og silke/stålgarnerne tillige anvendt i smukke lange tørklæder, hvor tekstilerne spiller raffineret op til hinanden. Når uldcrepen trækker det vævede stof sammen, får de materialernes rustikke tekstur til at fremstå som et smukt relief af organiske linjer. Som accessories har Berthe Forchhammer vævet sjove håndledsvarmere, der bruges som manchet på et langt t-shirt-ærme eller over en skjortemanchet. Som boligtilbehør har Berthe Forchhammer tillige vævet bløde plaider af lækker luftig mohair, og også en række fantastiske gulvtæpper i papirgarner er kommet af Berthe Forchhammers væv. Her har kunstneren leget med lys og skygge ved at fusionere strømlinede papirgarner med tynd sisal, så effektfulde, reliefagtige konfrontationer i strukturerne opstår. En storslået produktserie, som både er smuk, tidstypisk og slidstærkt.
Berthe Forchhammer blev udlært væver dengang, mesterlæren stadig fandtes, og hun har i alt syv års uddannelse i håndvævningens kunst. Berthe Forchhammer har utallige udstillinger bag sig. Hun er en del af kunstnerfællesskabet 9- Expressions, der sammen på Copenhagen International Furniture Fair i Bella Center 10 – 13. maj 2007 - stand B2/002.
Forhandleroplysninger: Tlf. 20 74 52 47.
Birgitte Sabra
Pressekoordinator
Holm & Bertung A/S
Tlf. 3326 2124
Birgitte@holmogbertung.dk